Текст песни «Ufo Yepha - Uendeligt Jebliik»

Morgenhimmelen smiler fra rad til bla pastel.
Ligger pa ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv.
Og vinden hvisker til mig, fortaller kloge ting.
Rusker i mit har, og skubber til en mages vinge.
Og solen bryder stille frem fra under verdens kant.
Og sender varme kys der smelter selv en hardet mand.
Og lover liv og lys og lyst, til alle os ynkelige.
Jeg star i midten af det hele og nyder symfonien.
Og helt inderst inde, aller dybest nede.
Ligger en lille dreng og tigger mig, lad lyset lede.
I stedet for at krybe af sted, i kalderskakter.
En mark underverden, hvor rutineslag vist taller takter.
Det kunne jeg selv have sagt mig, men mit syn var slaret.
Og er det igen i morgen, nar sjask og sjap gar byen plaret.
Men lige nu er mit syn forstarret, skarpet.
Som om jeg pludselig, ser alting klart i hjertet.

Omkvad
Det er morgensure bilister, der dytter i kaen.
Det er iskold syreregn, det er sydom i saen.
Det er pisgule, sjaskvade, gennembladte bybusser.
Den morgenbodega, folket der drukner dagen i nye sjusser.
For tat multietnisk vakuumpakket blokke af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om.
Det er de fortabte, det er de forsamte.
De der var damt til at tabe, far det begyndte.
Et uendeligt ajeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret vak.
Det rammer pa mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
a?nsker bare det ma tage mig med.
Et uendeligt ajeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret vak.
Det rammer pa mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
a?nsker bare det ma tage mig med.

Vers 2
Nattehimmelen tysser sa rolig fjern og bla.

Med millioner, nej milliarder af stjerner pa.
Og alle blinker til mig, glimter og skinner klart.
Lyser for evigt, jeg kom i gar og forsvinder snart.
Sikke historier de kan, hvis bare man kunne det sprog.
Og duggen grader for mig, falder pa mit ajenlag.
Indtil jeg falder hen, og drammer stjernes sang.
Jeg ved de venter pa mig, ved jeg var derude engang.
Og det gar ondt et sekund, men jeg barer ingen nag.
Sa stille at jeg fornemmer, natsvarmernes vingeslag.
Fornemmer tyndekraften slipper sit tag.
I mit sind og min sjal, og kroppen ligger tilbage.
Og sa stikker jeg af, tilbagelagger lysar.
Ingen fysikker kan bare de uendeligheder jeg krydser.
Og helt inderst inde, aller dybest nede.
Ligger en lille dreng og ler, fordi vi tog af sted.

Omkvad
Vak fra morgensure bilister, der dytter i kaen.
Fra iskold syreregn, fra sydom i saen.
Fra pisgule, sjaskvade, gennembladte bybusser.
Fra morgenbodega, folket der drukner dagen i nye sjusser.
Fra tat multietnisk vakuumpakket blokke af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om.
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede.
De der venter et helt liv, pa lotto-miraklet.
Et uendeligt ajeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret vak.
Det rammer pa mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
a?nsker bare det ma tage mig med.
Et uendeligt ajeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret vak.
Det rammer pa mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
a?nsker bare det ma tage mig med.